Gå til hovedindhold

Fleksjob

Fleksjob er et tilbud til personer, der pga. en varig og væsentligt nedsat arbejdsevne ikke kan opnå eller fastholde beskæftigelse på normale vilkår.

  • Læs op

Indhold

    Jobcentret kan give tilbud om fleksjob til personer, som ikke kan opnå eller fastholde beskæftigelse på normale vilkår på arbejdsmarkedet pga. en varig og væsentlig begrænset arbejdsevne. I fleksjobbet tages der hensyn til, at medarbejderes arbejdsevne er begrænset, og kommunen udbetaler et tilskud til lønnen, der kompenserer for den nedsatte arbejdsevne.

    Jobcentret træffer afgørelse om retten til fleksjob efter indstilling fra rehabiliteringsteamet. 

    Er du i tvivl om du er i målgruppen for fleksjob, kontakt Jobinfo:

    Værkmestergade 5
    8000 Aarhus C
    Telefon: 87 13 41 08

    Hvis du er ledig – og visiteret til fleksjob

    Hvis du er ledig og er godkendt til fleksjob, modtager du ledighedsydelse. Du kan ikke være medlem af en a-kasse, når du får ledighedsydelse, fordi du ikke kan stå til rådighed for et ordinært job.

    Hvis du er i ansættelse – løn i fleksjob

    Arbejdsgiveren betaler fleksjobberen løn for det arbejde den ansatte udfører i fleksjobbet. Kommunen supplerer lønnen med et fleksløntilskud, der reguleres på baggrund af den løn som arbejdsgiveren betaler.

    En fleksjobansat kan højest få udbetalt en samlet indtægt, der svarer til lønnen på fuld tid i den pågældende stilling.

    Ledig og visiteret til fleksjob

    Du modtager ledighedsydelse, når du er ledig og visiteret til fleksjob. Du har derfor pligt til at være aktivt jobsøgende og stå til rådighed for et fleksjob.

    Introforløb

    Introforløbet er til dig, som er ledig og godkendt til fleksjob.

    Jobsøgning

    Når du modtager ledighedsydelse, skal du i samarbejde med jobcenteret være aktivt jobsøgende, så du hurtigst muligt kommer i fleksjob.

    Ansat i fleksjob

    Når du er ansættes i fleksjob vil du blive tilknyttet en fastholdelseskonsulent som varetager din sag.

    Fleksydelse

    Har du har indbetalt til efterløn, kan du overføre dette til en fleksydelsesordning, som du modtager, når du kan gå på efterløn.

    Personlig assistance

    Du kan få personlig assistance, hvis du på grund af en varig og betydelig fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse har behov for personlig assistance til at udføre bestemte dele af de daglige arbejdsopgaver - også som fleksjobvisiteret.

    Sidst opdateret: 10. januar 2024